Du har klaret graviditeten, fødslen – og nu ligger din lille guldklump trygt i dine arme. Men midt i lykkerusen stikker en velkendt smerte: bækkenløsningen, som du troede ville forsvinde efter fødslen, nægter at slippe taget.

Hvis du føler dig frustreret, træt og måske lidt skyldbetynget over stadig at have ondt, er du langt fra alene. Op mod hver tredje nybagte mor oplever fortsatte bækkensmerter i uger eller måneder efter fødslen. Heldigvis er der meget, du selv kan gøre – og du behøver ikke navigere i det alene.

I denne guide får du 9 konkrete råd, der spænder fra skånsomme øvelser og ergonomi-hacks til sikker smertelindring og mental selvomsorg. Vi zoomer ind på, hvad der er normalt, og hvornår du skal reagere, så du kan sætte realistiske mål og genvinde kontrollen over din krop – uden at presse dig selv unødigt.

Sæt dig godt til rette, hent en kop te (eller den kolde kaffe fra i morges), og lad os tage de første skridt mod et stærkere og gladere bækken – for både din og din babys skyld.

Forstå bækkenløsning efter fødslen og sæt realistiske forventninger

Bækkenløsning (på fagsprog pelvic girdle pain) opstår, når de ledbånd, der stabiliserer forbindelserne mellem hofteben, korsben og skamben, bliver . Under graviditeten udskiller kroppen hormonerne relaxin, progesteron og østrogen, der blødgør bindevævet som en forberedelse til fødslen. Selvom hormon­niveauerne dykker kort tid efter, at du har født, kan ledbånd og muskler være påvirket i mange uger eller måneder, og det er her, smerter eller en følelse af “løshed” kan fortsætte.

Typisk tidslinje for bedring

• 0-6 uger: Hormon­niveauerne normaliseres; de fleste mærker langsom bedring, men ømhed i symfysen og SI-led er almindelig.
• 6-12 uger: De fleste oplever markant færre smerter, hvis bækkenet skånes og der trænes skånsomt. Nogle kan dog stadig have daglig gene.
• 3-6 måneder: Ca. 80 % er næsten symptomfri ved korrekt genoptræning og ergonomi.
• 6-12 måneder: Ved vedvarende gener ses gradvis forbedring; enkelte har behov for længerevarende fysioterapi.

Forventningen bør altså være, at de fleste bliver væsentligt bedre inden for det første halve år, men at fuld styrke og stabilitet kan tage længere tid-særligt hvis du ammer (hvor relaxin stadig er til stede i mindre grad), har tvillinger eller har haft svære smerter under graviditeten.

Hvad er normalt … og hvornår skal du reagere?

• Murrende eller stikkende smerter over skambenet, i ballerne eller inderlårene, der .
• Ømhed ved trappegang, vending i sengen eller når du rejser dig-men .
• Lette klikkende/knasende fornemmelser uden kraftig smerte.

Alarmsymptomer – kontakt læge/fysioterapeut med det samme, hvis du oplever:

• Smerter, der eller breder sig ned i benene som jagende eller snurrende fornemmelser.
• Pludseligt tab af kraft eller føleforstyrrelser i benene.
• Feber, rødme eller hævelse over symfysen eller lænden (mistanke om infektion).
• Ufrivillig vandladning/afføring, der debuterer efter fødslen.
• Kraftige smerter, der ikke lindres af hvile, varme/kulde eller mild smertestillende medicin.

Ved at kende det og forskellen på normale gener og advarselstegn kan du sætte realistiske mål for din egen genoptræning og søge kvalificeret hjælp i tide.

Søg tidlig faglig hjælp og få en individuel plan

Jo før du får kvalificeret hjælp, desto hurtigere kan du bryde smerte-spiralen og komme i gang med en målrettet genoptræning. Selv om bækkensmerter efter fødslen er almindelige, er din situation unik – og derfor kræver den en individuel plan.

Derfor er tidlig faglig sparring vigtig

• Forebygger kroniske gener: Hurtig intervention mindsker risikoen for, at smerterne bider sig fast og påvirker din funktion og livskvalitet på længere sigt.
• Udelukker andre årsager: Smerter fra f.eks. diskusprolaps, overbelastning af hofteled eller infektion omkring symfysen kan ligne bækkenløsning – en fagperson kan skelne og henvise til yderligere udredning ved behov.
• Tilpasser træningen: Det rigtige øvelsesniveau varierer fra mor til mor. En professionel hjælper dig med at justere belastning, gentagelser og progression, så du ikke får tilbagefald.

Hvem kan hvad?

Fagperson	Hvad kan du forvente?
Egen læge	Klinisk undersøgelse og vurdering af, om der er behov for blodprøver, billeddiagnostik eller henvisning. Råd om smertestillende medicin, der er forenelig med amning. Henvisning til fysioterapeut med speciale i kvindesundhed (dækker ofte det meste af egenbetalingen).
Sundhedsplejerske	Observation af din funktion i hjemmet – f.eks. løft, amning og søvnstillinger. Praktiske råd til at skåne bækkenet i hverdagen. Kan formidle kontakt til kommunal fysioterapi eller social støtte ved behov.
Fysioterapeut (bækken/kvindesundhed)	Detaljeret muskel- og ledtest af bækken, lænd, hofter og bækkenbund. Udarbejdelse af skræddersyet øveprogram – startende med nænsom aktivering og gradvis progression. Instruktion i brug af bækkenbælte, TENS, tape eller andre hjælpemidler. Løbende opfølgning, så planen justeres efter din dag-til-dag-respons.

Sådan kommer du i gang

1. Book en tid hos din læge senest 1-2 uger efter fødslen, hvis smerterne er moderate til svære – eller straks, hvis du oplever pludselig forværring, feber, føleforstyrrelser eller stærke natlige smerter.
2. Informer sundhedsplejersken om dine gener ved det første hjemmebesøg, så I sammen kan optimere hverdagsvaner.
3. Anmod lægen om en henvisning til en autoriseret fysioterapeut med speciale i bækkenproblematikker. Spørg gerne på forhånd, om klinikken har erfaring med post-partum.
4. Før en kort smertedagbog (1-10 skala, aktivitetsniveau, søvn), og medbring den til første konsultation – det hjælper fagpersonen med at målrette indsatsen.

Husk: Du behøver ikke “bide smerterne i dig”, indtil du kan “træne dig stærk”. En koordineret indsats mellem læge, sundhedsplejerske og fysioterapeut giver de bedste forudsætninger for at hele rigtigt – så du kan fokusere på dét, der betyder allermest: at være mor.

Skån bækkenet i hverdagen

Din daglige adfærd kan være afgørende for, hvor hurtigt bækkenet falder til ro. Små justeringer i måden du står, går og løfter på kan reducere smerter med det samme – og forebygge irriterende tilbagefald.

5 enkle principper

1. Hold bækkenet i midtlinjen
   Undgå stillinger, hvor vægten hviler mest på det ene ben, fx når du står og venter på bussen eller børster tænder. Stå med vægten fordelt ligeligt og fødderne cirka hoftebrede.
2. Bevæg dig som en blok
   Drej overkrop, hofter og ben samlet – både når du vender dig i sengen, rejser dig fra sofaen eller stiger ind/ud af bilen. Hold knæ og ankler let samlede for at minimere vrid.
3. Små, symmetriske skridt
   Gå trapper et trin ad gangen, og undgå at springe trin over. På ujævnt underlag kan du gå i zigzag i stedet for at tage store skridt.
4. Fordel belastningen
   Bær baby, indkøbsposer eller pusletaske tæt ind til kroppen – helst centreret foran eller i en ergonomisk bæresele/rygsæk. Skift side ofte, hvis du må bruge hofte eller arm som støtte.
5. Sig ja til (og planlæg for) hjælp
   Tunge løft >5 kg bør udskydes til smerterne er stabile under 2/10, eller overlades til partner/venner. Planlæg indkøb online, brug klapvogn eller rullevogn frem for at bære.

Gode hjælpemidler i hverdagen

Situation	Tip	Fordel
Sove/vende om natten	Placer en pude mellem knæene og én bag ryggen; knib ballerne let sammen før vending.	Mindre vrid i bækkenleddet
Ind/ud af bil	Sæt dig først på sædet med benene samlet, sving derefter benene ind/ud som én enhed.	Reducerer asymmetrisk belastning
Amning	Anvend ammepude og fodskammel så begge fødder hviler solidt, og hofterne er lige høje.	Forhindrer sidebøjning i lænd og bækken
Pusle/pleje baby	Indstil puslebord i albuehøjde; stå med fødderne parallelle og let bøjet knæ.	Mindre foroverbøjning, bedre vægtfordeling

Huskeliste før du løfter

• Stil dig helt tæt på genstanden/baby.
• Spænd blidt i bækkenbunden og de dybe mavemuskler (“løft og knib”).
• Bøj i knæ og hofter – ikke i ryggen.
• Løft langsomt op med genstanden holdt ind til maven.
• Sæt fra med begge ben samtidigt.

Notér i en smerte-/aktivitetsdagbog, hvilke bevægelser der udløser gene, og del det med din fysioterapeut. På den måde kan du finjustere strategierne og hurtigere komme tilbage til en aktiv hverdag uden unødig smerte.

Træn blidt: bækkenbund, åndedræt og dybe mavemuskler

Dit bækken er allerede hårdt belastet efter graviditet og fødsel, så fokus er kontrolleret, smertefri aktivering frem for traditionel styrketræning. Start altid på en god dag, hvor smerterne er lave, og stop, så snart kroppen reagerer negativt.

1. Skånsom bækkenbundsaktivering

1. Find musklerne: Læg dig på ryggen med bøjede ben, eller sid op med rank ryg. Forestil dig, at du skal holde på en prut og samtidig stoppe en urinstråle. Det er din bækkenbund.
2. Elevator-metoden: Træk langsomt bækkenbunden op som en elevator til “1. sal”, hold 1-2 sek., og sænk roligt ned igen. Ingen smerter og ingen holdt vejtrækning.
3. Dosis: 5-8 gentagelser ad gangen, 3-4 gange dagligt. Kvalitet over kvantitet: hellere få præcise kontraktioner end mange, der giver ubehag.
4. Husk at give slip: En spændt bækkenbund heler dårligere. Slut hver runde med bevidst afspænding.

2. 360° åndedrætsøvelse

1. Sid eller lig med én hånd på maven og én på siden af brystkassen. Træk vejret ind gennem næsen, så luften fylder hele maven og siderne-ikke kun brystet.
2. På udånding mærker du maven bevæge sig let ind, mens bækkenbunden spontant løfter sig. Dette samspil sørger for skånsom stabilitet uden at presse på bækkenet.
3. Gentag 8-10 rolige vejrtrækninger, 2-3 gange om dagen. Perfekt som pauseøvelse, når baby sover.

3. Aktivering af de dybe mavemuskler (transversus abdominis)

1. Start-position: Lig på ryggen med fødderne i gulvet. Træk vejret ind, og på udåndingen “sug” navlen blidt ind mod rygsøjlen uden at kippe bækkenet.
2. Hold let spænding i 5 sekunder, mens du fortsat kan trække vejret. Forestil dig et korset, der lukker om taljen.
3. Slip langsomt. Lav 6-10 gentagelser, 1-2 gange dagligt, og øg gradvist til siddende/stående, når det er smertefrit.

Hvornår skal du stoppe eller skrue ned?

• Skarp eller stigende smerte i skamben, lyske eller nederste lænd.
• Følelse af tunghed, pres eller “slip” i underlivet.
• Øget urinlækage eller tyngdefornemmelse bagefter.
• Smerterne forværres det efterfølgende døgn.

Oplever du nogle af ovenstående tegn, så hvil, påfør evt. is/varme, og kontakt din fysioterapeut for justering af øvelserne.

Ved at kombinere målrettet bækkenbundsarbejde, korrekt vejrtrækning og dybe kropsstabiliserende muskler skaber du et solidt fundament for resten af genoptræningen-uden at overbelaste et i forvejen sårbart bækken.

Brug hjælpemidler rigtigt (bækkenbælte, puder, TENS)

Bækkenbæltet – ekstra støtte til hverdagen

• Hvad gør det? Et elastisk bækkenbælte klemmer blidt omkring hofterne og reducerer den “giv” i leddene, som hormonet relaxin har efterladt. Mange beskriver følelsen som at få “samlet kroppen” og oplever færre smerter ved gang og løft.
• Sådan bruger du det:
  1. Sæt bæltet nederst omkring bækkenringen – lige over trochanter (hofteknoglenes øverste kant) og under top af mave/mavear.
  2. Stram kun til, så du føler støtte, ikke pres eller sovende fornemmelse i balder/lår.
  3. Bær det i de mest belastende perioder (gåtur, indkøb, madlavning) og tag det af, når du hviler – 2-4 timer ad gangen er som regel nok.
• Hvornår bør du droppe bæltet? Hvis smerterne forværres, hvis huden bliver irriteret, eller når du kan udføre daglige aktiviteter uden støtte – målet er gradvist at styrke muskulaturen, ikke at være afhængig af bæltet.

Støttepuder – din ergonomiske “sovekammerat” og ammehjælper

• Under søvn: Læg en lang pude eller ammepude mellem knæ og ankler, så benene holdes parallelle. Det forhindrer rotation i hoften og aflaster skambenet.
• Ved vending: Klem puden let med knæene, rul som en hel blok i stedet for at dreje overkroppen først.
• Under amning eller flaske:
  • Anbring en fast pude under baby og en mindre pude bag lænden, så du undgår foroverbøjning.
  • Sideleje: Læg en pude bag ryggen, en mellem knæene og en under armen, der støtter baby – så forbliver bækkenet neutralt.
• Ekstra tip: Har du en skråpude (kile), kan den give behagelig halvliggende stilling i sofaen og aflaste lænden.

TENS og andre “små hjælpere”

Hjælpemiddel	Sådan virker det	Sikker brug
TENS-apparat	Sender svage elektriske impulser, som dæmper smertesignaler til hjernen.	Placér elektroder symmetrisk omkring smerteområdet – aldrig direkte over livmoder/kejsersnitar. Start på lav intensitet 15-20 min, max 3-4 gange dagligt. Brug ikke, hvis du har pacemaker eller hudirritation.
Is- eller varmepose	Kulde dæmper inflammation, varme løsner muskelspændinger.	10-15 min ad gangen, altid med stof imellem hud og pose. Skift mellem kulde og varme efter behov – minimum 1 times pause.
Gribetang / rollator	Reducerer behovet for dybe bøj eller lange trappeture.	Anvendes midlertidigt – aftrap, så snart stabilitet og styrke bedres.

Husk: Alle hjælpemidler er tænkt som midlertidig aflastning. Kombinér dem med den træning og de hverdagsvaner, du lærer af fysioterapeuten, så bækkenet kan hele og blive stærkt på egen hånd.

Sikker smertelindring: kulde/varme og evt. håndkøbsmedicin

Selv om bækkenløsning primært skal håndteres med aflastning og målrettet genoptræning, kan du få brug for ekstra smertelindring i perioder. Vælg altid den mindst indgribende metode først og byg gradvist op.

Kulde – Dæmper inflammation og akutte smerter

• Brug en kold gel-pose eller en pose frosne ærter indpakket i et tyndt håndklæde.
• Læg kulden på det mest ømme område i 10-15 minutter ad gangen; hold mindst en times pause før du gentager.
• Kulde er særligt effektivt de dage, hvor smerterne føles skarpe, brændende eller dunkende.

Varme – Løsner spændte muskler og giver ro

• En varmepude, et uldomslag eller et lunt bad kan øge blodgennemstrømningen og dæmpe muskelspændinger.
• Anvend varme i 15-20 minutter, og stop hvis det føles ubehageligt eller huden bliver rød.
• Varme virker bedst, når smerterne er dunkende, trækkende eller stive efter længere tids belastning.

Aflastende stillinger

• Sideleje: Læg en pude mellem knæ og ankler samt én under maven, så bækkenet holdes neutralt.
• Halvt siddende: Placer flere store puder i lænden og under lårene, så vægten flyttes fra bækkenet.
• Rygleje med bøjede knæ: Læg fødderne på en skammel eller stor bold; reducerer trykket på symfysen.

Håndkøbsmedicin – Husk faglig vejledning

Medicin bør altid være et supplement og ikke en erstatning for hvil, øvelser og god ergonomi. Tal med læge, sundhedsplejerske eller apotek inden opstart, især hvis du ammer.

• Paracetamol (fx Pamol, Pinex) er førstevalg. Sædvanlig dosis til voksne: 1 g op til 4 gange i døgnet. Sikret kompatibel med amning ved korrekt dosis.
• Ibuprofen (fx Ipren) kan bruges kortvarigt, ofte 200-400 mg op til 3 gange i døgnet. Det udskilles kun i små mængder i modermælk, men afklar altid varighed og maksimal dosis med sundhedsprofessionel.
• Undgå acetylsalicylsyre (f.eks. Kodimagnyl) og stærkere opioider, medmindre de er ordineret specifikt til dig.
• Sig fra, hvis du oplever mavegener, hududslæt eller forværring af smerterne.

Brug lavest mulige effektive dosis i kortest muligt tidsrum, og kombiner altid med de ikke-medicinske strategier ovenfor. Kontakt din læge, hvis du har brug for daglig smertestillende i mere end 7-10 dage, eller hvis smerterne pludselig ændrer karakter.

Ergonomi ved amning, søvn og babypleje

Når du ammer, handler det om at løfte barnet op til brystet – ikke brystet ned til barnet. Det skåner både nakke, skuldre og dit belastede bækken.

• Cross cradle med pude: Brug en fast ammepude eller 2-3 sammenrullede håndklæder under albuerne, så du kan slappe af i skulderbæltet og undgå at læne dig frem.
• “Rugbygreb” (side under armen): Særligt godt, hvis du har svært ved at sidde længe. Barnets krop hviler på en pude langs din flanke, så benene peger bagud og vægten ikke hviler på dit skød.
• Ammestol med armlæn: Vælg en fast, høj stol, hvor hofter og knæ er i 90° – gerne med en lille fodskammel, så benene ikke “hænger” og trækker i bækkenet.

Sideleje – Din bedste ven om natten

• Lig på siden med pude mellem knæ og ankler for at holde benene parallelle og aflaste symfysen.
• Placer endnu en pude bag ryggen, så du kan læne dig let bagud og undgå at rulle frem over bækkenet, mens barnet ligger mave mod mave.
• Skal du skifte side? Hold benene samlet, spænd let i bækkenbunden og rul som en ”enhed” – det forhindrer asymmetrisk belastning.

Pudeplacering og god sengestilling

En god nattesøvn fremmer heling – og det starter med korrekt støtte:

• Firkantet pude under maven (hvis du sover på siden) reducerer træk i de forreste bækkenled.
• Har du svært ved at komme op? Rul om på siden, skub dig op med armene og sving benene ned samlet – undgå at sætte dig direkte op fra rygliggende.

Puslebord – Højde og placering

• Bordhøjde = omkring dine hofteknogler; du skal kunne have let bøjede albuer uden at løfte skuldrene.
• Stå med fødderne i hoftebredde og vægten ligeligt fordelt. Har du meget smerte, så stil den ene fod på en lav kasse eller et trinbræt og skift fod indimellem.
• Brug en drejbar puslepude eller læg bleer/klude tæt på dig, så du undgår at rotere i lænd og bækken.

Bære- og løfteteknik tæt på kroppen

• Hold barnet tæt ind til din mave/bryst – jo længere væk barnet er, desto større moment på bækkenet.
• Bøj i knæ og hofter, ikke i ryggen. Spænd let i bækkenbund og de dybe mavemuskler før du løfter.
• Brug en der placerer vægten på dit mave/ryg-korset frem for direkte på bækkenets forside.
• Skal autostolen ind i bilen? Sæt stolen på kanten af sædet først, gå helt tæt på, drej hele kroppen samlet og skub den så ind – undgå at række ud i strakt arm.

Husk, at nul til let smerte (0-2/10) under aktiviteten og ingen øget smerte det efterfølgende døgn er gode tommelfingerregler. Mærker du forværring, så justér stillingen, brug ekstra puder eller tag en pause.

Vend gradvist tilbage til aktivitet og motion

Efter fødslen er kroppen stadig præget af graviditetshormonet relaxin, som kan gøre ledbånd og led mere eftergivelige i op til seks måneder. Derfor gælder det om at bygge langsomt op – uden stød, hop eller kraftige stræk de første uger.

Forslag til trinvis progression

1. Uge 0-2: Aktiv hvile
   • Korte stå-/siddesessioner afløst af liggepauser.
   • Vejrtræknings- og bækkenbundsøvelser som beskrevet i forrige afsnit.
   • Gåture indendørs på få minutter – gerne med barnevogn som støtte.
2. Uge 2-4: Små gåture udendørs
   • Start med 5-10 min. på fladt underlag.
   • Øg med 2-3 min. ad gangen hver 3.-4. dag, hvis du forbliver smertefri 24 timer efter.
   • Hold stride længden kort og tempoet moderat.
3. Uge 4-6: Cykling eller vandtræning
   • Stationær cykel eller lav sadel på almindelig cykel – ingen bakker.
   • Aquajogging eller svømning med pull-buoy kan aflaste bækkenet.
   • Max 15-20 min. til at begynde med.
4. Uge 6-12: Styrke uden stød
   • Elastik- og kropsvægtsøvelser (glute bridge, side-liggende benløft).
   • Ingen bredstående squats/lunges – hold hoftebreddes afstand.
   • 2 sæt á 10-12 gentagelser, 2-3 gange om ugen.
5. Efter 3 mdr.: Gradvis overgang til belastning
   • Korte sekvenser med let jog på blødt underlag efter smertefri styrkefase.
   • Introducér ét nyt element ad gangen (fx længere skridt, små hop).
   • Fortsæt med kernestabilitet og bækkenbund som basis.

Kriterier for fremgang

• Smerte ≤ 3 på en 0-10 skala under og 24 timer efter aktivitet.
• Ingen følelse af «giv» eller klik i bækkenet.
• Ingen øget ømhed ved tryk på skambenet eller SI-led dagen efter.
• Du kan gennemføre daglige baby-håndteringer uden ekstra ubehag.

Stop-regler & når du skal skrue ned

• Smerte stiger til > 3 under aktivitet.
• Nye jagende smerter ned i lyske, balde eller lår.
• Øget instabilitetsfølelse eller «knasen» i bækkenet.
• Smerter, der varer mere end 48 timer efter en træning.

Opstår nogle af ovenstående tegn, så pausér den belastende aktivitet, gå et trin tilbage i planen, og konsulter din fysioterapeut, hvis symptomerne ikke falder til ro inden for et par dage.

Støt helingen med kost, væske og mental ro

Når ledbånd og bindevæv skal hele efter en graviditet, har kroppen brug for byggesten:

• Protein – spis fisk, æg, bælgfrugter, nødder og magert kød til hvert hovedmåltid for at understøtte genopbygning af væv.
• C-vitamin – citrusfrugter, peberfrugt, kiwi og bær hjælper kroppen med at danne kollagen, som binder bækkenets strukturer sammen.
• Omega-3 fedtsyrer – især fra fede fisk (laks, makrel, sild) eller evt. et godkendt fiskeolie-tilskud, virker let anti-inflammatorisk og kan dæmpe ømhed.

Prøv at sammensætte farverige tallerkener med grøntsager, fuldkorn og sunde fedtstoffer. Hyppige, mindre måltider hver 3.-4. time holder blodsukker og energi stabil – vigtigt, når nattesøvnen er ustabil.

Væske: Mere end “bare vand”

2-3 liter væske dagligt (vand, mild te, skummetmælk eller suppe) hjælper med at transportere næringsstoffer, smøre led og forebygge forstoppelse, som kan provokere bækkensmerter. Hold en drikkedunk ved puslepladsen og sofaen som visuel reminder.

Søvnstrategier – Selv når baby bestemmer

• Prioritér powernaps på 20-30 minutter, når barnet sover.
• Lav et mørkt, køligt sove-miljø og brug evt. white noise eller ørepropper, hvis partner tager første nattevagt.
• Undgå koffein efter kl. 15 og skær ned på skærmtid i sengen for at forbedre søvnkvalitet.

Stressreduktion & mental ro

Vedvarende spænding øger smerteoplevelsen. Prøv derfor:

• 5-minutters vejrtrækningsøvelser (langsomme indåndinger gennem næsen, dobbelt så lang udånding).
• Guidet meditation eller blid yoga på YouTube.
• Sæt realistiske dagmål: Én praktisk opgave og én selvforkælelses-aktivitet (fx et bad i ro og mag).
• Sig “ja tak” til hjælp fra familie, venner og mødregruppe – aflaster du bækkenet, heler det hurtigere.

Netværkets betydning

Del dine udfordringer med din partner, sundhedsplejerske og andre mødre. Bare det at blive hørt kan mindske stresshormoner. Overvej også onlinefællesskaber (fx Facebook-grupper om bækkenløsning) for erfaringsudveksling.

Når humøret kræver ekstra opmærksomhed

Det er normalt med følelsesmæssige udsving de første uger. Søg professionel hjælp hos læge eller sundhedsplejerske hvis du oplever:

• Nedtrykthed, angst eller irritabilitet i mere end to uger.
• Manglende lyst til ting, der tidligere gjorde dig glad.
• Søvnproblemer, der ikke kun skyldes barnet.
• Tanker om at skade dig selv eller andre – ring 1813 eller 112 med det samme.

Husk: Din mentale sundhed hænger tæt sammen med kroppens evne til at hele. At bede om støtte er et tegn på styrke, ikke svaghed.