Hvorfor ringer telefonnummer 32 22 98 39?

Bjæffer telefonen igen midt i aftensmaden, og displayet viser 32 22 98 39? Du er ikke alene. Hundredevis af mødre – og fædre – oplever, at dette nummer ringer gentagne gange, ofte på de mest ubelejlige tidspunkter. Hvem gemmer sig bag, hvad vil de, og er det overhovedet lovligt?

På Alt til Mor handler vores tid om mere end strømpriser og salgs­tricks; det handler om familiero. Derfor har vi undersøgt, hvorfor 32 22 98 39 bliver ved med at ringe, hvad andre brugere fortæller, og – vigtigst af alt – hvordan du beskytter både din tid og dine oplysninger.

I artiklen dykker vi ned i mønstrene bag opkaldene, dine forbrugerrettigheder, og de helt konkrete trin til at stoppe dem. Skal du måske alligevel skifte elselskab? Vi viser, hvordan du gør det på dine præmisser. Til sidst finder du en værktøjskasse, der sikrer roen i hjemmet – fra opkaldsblokering til gode råd til børn og bedsteforældre.

Er du klar til at tage kontrollen tilbage over din telefon? Så læs med og få svar på alt det, du (og din indbakke) behøver at vide om 32 22 98 39.

Hvad er 32 22 98 39, og hvorfor ringer det til dig?

32 22 98 39 er ikke et privat telefonnummer, men et nummer der ifølge flere anmeldelsessider og sociale medier bliver brugt af telemarketingbureauer, der ringer på vegne af et eller flere elselskaber. Hensigten er som regel at få dig til at skifte el-aftale eller tilmelde dig en ny strøm­aftale med “bedre priser” eller “grøn energi”.

Mange modtagere beskriver opkaldene som uønskede og påtrængende. Rapporter går på gentagne opkald i løbet af dagen, fortsatte henvendelser selv efter et nej, og enkelte tilfælde hvor opkaldet afbrydes i samme øjeblik, man tager telefonen – typisk et tegn på, at et autodialer-system tester, om nummeret er aktivt, før en sælger overtager linjen. Kombinationen af hyppigheden og den insisterende salgs­vinkel får nogle til at mistænke svindel, selv om der som udgangspunkt er tale om regulær, men aggressiv, telemarketing.

Hvis du bliver ringet op fra 32 22 98 39, er der altså stor sandsynlighed for, at det er et salgsopkald om strøm. Har du ikke givet samtykke til netop denne type henvendelser, kan du med god ret betragte opkaldene som spam og vælge blot at afvise eller blokere nummeret.

Mønsteret i opkaldene: hyppighed, adfærd og tidsrum

Mange læsere fortæller stort set den samme historie: 32 22 98 39 dukker op på skærmen adskillige gange i løbet af dagen. Der kan være timer imellem, men ofte kommer der to-tre opkald i rap, hvis man ikke svarer første gang. Flere beskriver, at telefonen kan ringe fra tidlig formiddag til sen eftermiddag – typisk i tidsrummet 09.00-18.00, hvor telemarketing­firmaer traditionelt arbejder. Enkelte har dog oplevet aftenopkald helt frem til kl. 20.

Når man endelig tager røret, oplever mange, at sælgeren fortsætter, selv om man høfligt siger nej tak. Nogle får sågar et nyt opkald samme dag, selv om de udtrykkeligt har afvist tilbuddet. Et andet gennemgående træk er, at opkaldet kan falde helt ud: Man hører en kort stilhed, hvorefter der bare bliver lagt på. Det skaber naturligt mistanke om, hvorvidt der overhovedet sidder et menneske i den anden ende.

Forklaringen kan meget vel være teknisk. Mange callcentre bruger autodialere – programmer, der automatisk ringer ét nummer efter det andet fra en liste. Først når en linje går igennem, bliver opkaldet sat over til en ledig medarbejder. Er ingen ledig, kan du opleve stilhed og et brat farvel. Samtidig kører sælgerne ofte efter faste scripts: Når du siger “nej”, forsøger de at fastholde dig med en ny fordel eller et “hvad er årsagen?”. Systemet registrerer dig ikke nødvendigvis som ‘færdigbehandlet’, før hele scriptet er afprøvet – og så bliver du på ringelisten.

Kombinationen af automatiske opkald, aggressive salgsmål og mangelfuld afmelding gør, at opkaldene fortsætter, længe efter du føler, du har takket nej. Det er derfor, det samme nummer kan føles som en stædig boomerang, der vender tilbage dag efter dag.

Er det lovligt? Dine forbrugerrettigheder ved telemarketing

Som udgangspunkt må ingen virksomheder ringe til dig med henblik på salg, medmindre du på forhånd har givet et klart og udtrykkeligt samtykke. Det gælder også for elselskaber og andre energileverandører – energisektoren er ikke undtaget fra reglerne i markedsføringsloven.

Disse rettigheder har du, når telefonen ringer

1. Krav om samtykke: Spørg gerne sælgeren, hvornår og hvordan du har givet dem lov til at ringe. Kan de ikke dokumentere et samtykke, bryder de loven.
2. Oplysning om datakilde: Du har ret til at få oplyst, hvor virksomheden har dit telefonnummer fra. Det kan f.eks. være en konkurrence, en tidligere aftale eller et såkaldt “køb af leadlister”.
3. Tilbagetrækning af samtykke: Har du på et tidspunkt sagt ja til at blive kontaktet, kan du når som helst trække samtykket tilbage. Bed dem om at notere, at du ikke længere ønsker opkald.
4. Sletning af dine data: Efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) kan du kræve, at virksomheden sletter dine oplysninger fra deres ringelister, hvis der ikke længere er et lovligt formål.
5. Robinsonlisten: Tilmeld dig den offentlige spærreliste på borger.dk. Virksomheder skal som hovedregel tjekke listen, inden de foretager salgsopkald.
6. Klageadgang: Fortsætter opkaldene, eller mener du, at virksomheden handler ulovligt, kan du indgive en klage til Forbrugerombudsmanden eller din teleudbyder. Overtrædelser kan føre til markante bøder.

Husk: Du behøver aldrig forklare dig, hvis du ganske enkelt ikke ønsker at tale med en sælger. Et kort “Nej tak, fjern mig venligst fra jeres lister” er nok – og hvis det ikke respekteres, er det virksomheden, der har et problem, ikke dig.

Sådan håndterer du opkaldene – trin for trin

Du er ikke forpligtet til at tage telefonen, bare fordi den ringer – heller ikke hvis displayet viser 32 22 98 39. Brug nedenstående trin som en lille drejebog, næste gang du (eller resten af familien) møder et insisterende salgsopkald:

1. Overvej først, om du overhovedet vil svare.
   Er nummeret ukendt? Så lad det gå til svarer. Ingen legitime aftaler bortfalder, fordi du ikke reagerer med det samme.
2. Svarer du alligevel – luk samtalen hurtigt og høfligt.
   Sig f.eks. “Tak, jeg er ikke interesseret” og læg på. Hold en neutral, bestemt tone; lange forklaringer inviterer blot til flere argumenter fra sælgeren.
3. Giv aldrig følsomme oplysninger.
   CPR-nummer, MitID-oplysninger, betalingskort eller netbank-login hører ikke hjemme i et koldkald. Anmoder de om det, er det et klart advarselstegn.
4. Kræv at blive slettet fra deres ringeliste.
   Du har ret til at få at vide, hvor de har dit nummer fra, og til at trække et eventuelt samtykke tilbage. Bed om skriftlig bekræftelse pr. mail, hvis du er i tvivl.
5. Blokér nummeret direkte på telefonen.
   På iPhone: Telefon > Seneste > (i) > Bloker denne opkalder. På Android (Google-dialer): Seneste > (⁝) > Bloker/spam. Det tager 10 sekunder – og ofte stopper bøvlet dér.
6. Aktivér spamfiltre og “Stille ukendte numre”.
   Mange mobiler har indbygget filtrering, og din udbyder (fx TDC, 3, Telia eller YouSee) tilbyder typisk gratis spærringstjenester mod uønskede salgskald.
7. Før logbog over gentagne opkald.
   Notér dato, klokkeslæt og varighed. Det er guld værd, hvis du senere vil klage – det viser et mønster af chikane.
8. Anmeld overtrædelser.
   Bliver du ringet op igen trods et klart nej, kan du:
   • kontakte din teleudbyder og bede dem stoppe opkaldene
   • indgive klage til Forbrugerombudsmanden
   • tilmelde dig Robinsonlisten for at minimere fremtidige salgskald

Når du følger disse skridt, får du hurtigt ro i både øre og kalender – og du undgår at træffe forhastede (og måske dyre) beslutninger midt i ulvetimen.

Vil du faktisk skifte elselskab? Gør det trygt og på dine præmisser

Først og fremmest: sig altid pænt nej tak til et tilbud, der bliver presset igennem i røret. Et impulsivt “ja” kan hurtigt koste dyrt, og du har ingen mulighed for at dobbelttjekke priser eller vilkår, mens sælgeren taler. Fortæl i stedet, at du undersøger markedet selv – på skrift og i ro og mag.

Når du vil sammenligne elpriser, så brug uafhængige kilder som fx Energistyrelsens prisportal Elpris.dk eller Forbrugerrådet Tænk. Her ser du dagsaktuelle kWh-priser, abonnement, gebyrer og eventuelle introduktionsrabatter uden salgsgas. Tag et skærmbillede eller print siderne, så du har dokumentationen senere.

Gennemgå kontrakten linje for linje, før du underskriver noget:

1. Pris og gebyrer: Hvad betaler du pr. kWh, og er der månedligt abonnement? Vær ekstra opmærksom på variabel pris mod fast pris – og om prisen kun gælder i en introduktionsperiode.

2. Binding og opsigelse: Mange elselskaber binder dig 6-12 måneder. Står der “ingen binding”, bør det også fremgå, hvor hurtigt du kan skifte videre, og om der er skjulte gebyrer.

3. Betalingsform og tillæg: Nogle aftaler kræver betalingsservice eller opkræver ekstra, hvis du betaler manuelt. Kontrollér også gebyrer for papirfaktura, rykkerbreve eller flytning.

Når du har valgt et selskab, kræv en skriftlig ordrebekræftelse. Den skal tydeligt beskrive pris, bindingsperiode og dine rettigheder. Gem mailen eller brevet sammen med dine sammenligningsnoter.

Skulle du fortryde, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved aftaler indgået pr. telefon eller online. Kontakt selskabet skriftligt (mail eller formular) og gem kvitteringen. Har du allerede betalt aconto, kan beløbet kræves retur minus forbruget i perioden.

Til sidst: Energisektoren er moden for skift, men det skal ske på dine præmisser. Når du styrer processen selv, uden telefonisk tidspres, får du den aftale, der giver mest ro – både i økonomien og derhjemme.

Beskyt roen i familien: forebyggelse og værktøjer

Start med at lukke telefonens dør. De fleste irriterende opkald kan standses på få sekunder, hvis du udnytter de indbyggede funktioner:

Iphone

1. Åbn Indstillinger > Telefon.
2. Aktivér “Slå ukendte opkald fra”. Opkald, der ikke findes i dine kontakter, sendes direkte til telefonsvarer.
3. Har nummeret allerede ringet? Gå til Seneste i Telefon-appen, tryk på (i) ud for 32 22 98 39 og vælg “Bloker denne opkalder”.

Android (kan variere lidt fra mærke til mærke)

1. Åbn Telefon-appen > Seneste, tryk og hold på nummeret og vælg Bloker/rapportér spam.
2. I Indstillinger > Opkalds-ID og spam kan du slå Googles spamfilter til, så mistænkelige numre advares eller standses automatisk.
3. Nogle Android-mobiler har funktionen “Stiltiende afvis ukendte numre”; den er guld værd, hvis du kun vil forstyrres af folk i dine kontakter.

Apps og ekstra skjold

Gratis apps som Truecaller, Hiya eller Numbo opdaterer løbende lister over kendte spamnumre – heriblandt 32 22 98 39 – og kan auto-blokere, før telefonen ringer.

Hjælp fra din teleudbyder

3, TDC, Telia, YouSee m.fl. tilbyder spærringstjenester, hvor du kan aktivere “Nej tak til telemarketing” direkte på dit abonnement. Nogle udbydere tager et lille månedsgebyr, andre tilbyder det gratis i selvbetjeningen.

Robinsonlisten – Det officielle “nej tak”

Tilmeld dig Robinsonlisten gratis med NemID/MitID. Efter 4-6 uger må virksomheder (energibranchen inkl.) ikke længere kontakte dig telefonisk med salg, medmindre du udtrykkeligt har givet samtykke.

Huskeregler til hele familien

• Del aldrig CPR-nummer, bank-/kortoplysninger, MitID-oplysninger eller koder i telefonen – heller ikke hvis personen lyder officiel.
• Sig hellere “Jeg ringer selv tilbage til hovednummeret” end at lade dig presse til en hurtig beslutning.
• Fortæl børn og bedsteforældre, at midlertidige tilbud og “Du skal lige bekræfte her og nu” er klassiske presmetoder.
• Får I aggressioner, trusler eller bliver der ringet gentagne gange trods afvisning: notér dato og klokkeslæt og anmeld det til Forbrugerombudsmanden via deres onlineformular.
• Er du i tvivl om, hvor et opkald kommer fra? Slå nummeret op på nettet først – ofte viser søgeresultater hurtigt om andre kalder det spam.

Med disse simple greb kan du holde 32 22 98 39 og lignende støjkilder ude af hverdagen – og bevare roen omkring middagsbordet.