Slyng dig op i sadlen og spænd kolten fast – Quentin Tarantinos prisbelønnede spaghetti-blodige western “Django Unchained” er fuld af ikoniske helte, skurke og finurlige gæsteoptrædener, som alle tilsammen har gjort filmen til et moderne kult-fænomen. Siden juleaften 2012 har Jamie Foxx’ hævngerrige pistolmand, Christoph Waltz’ høflige dusørjæger og Leonardo DiCaprios diabolske plantageejer tryllebundet publikum – og det er kun toppen af isbjerget!
I denne artikel dykker vi ned bag kulissen og zoomer ind på medvirkende, roller og cameos. Du får det fulde overblik over alt fra Kerry Washingtons hjerteskærende Broomhilda til Samuel L. Jacksons isnende Stephen – plus en hel kavalkade af “hov, var han også med?”-øjeblikke med navne som Don Johnson, Jonah Hill, Franco Nero og instruktøren selv.
Er du klar til at udforske The LeQuint Dickey Mining Co., ride med Tracker-holdet og lære hvorfor filmens 166 minutter flyver afsted som en velplaceret kugle? Så læn dig tilbage – “Alt til Mor” har samlet alle detaljer ét sted, og du vil ikke gå glip af et eneste skud.
Medvirkende i Django Unchained: roller, stjerner og cameos
Quentin Tarantinos Django Unchained bæres af et stjernespækket ensemble, hvor hver skuespiller tilfører filmen markante nuancer og uforglemmelige øjeblikke.
Jamie Foxx indtager titelrollen som Django Freeman – den tidligere slave, der bevæbnet med både skydevåben og ukuelig vilje kæmper for at redde sin kone. Foxx balancerer stoisk karisma med knivskarp hævntørst, så Djangos rejse føles både rå og dybt personlig.
Som den excentriske, men moralsk drevne dusørjæger Dr. King Schultz får Christoph Waltz endnu engang lov til at brillere med sit signaturblend af høflighed og dødelighed. Hans ujævne mentorsamarbejde med Django skaber filmens hjerte og mange af dens mest citerede replikker.
Leonardo DiCaprio træder ind i skurkerollen som plantageejeren Calvin J. Candie. DiCaprio leverer et portræt af rendyrket dekadence og sadisme, der udløser både kuldegysninger og fascination – ikke mindst i den berygtede “skull scene”, hvor skuespilleren bogstaveligt talt bløder videre i scenen.
I centrum for Djangos mission står Kerry Washington som Broomhilda von Shaft, hvis smertefulde baggrund og ukuelige mod giver historien følelsesmæssig tyngde. Hendes spil minder publikum om de menneskelige omkostninger bag al actionen.
Endelig kaster Samuel L. Jackson lys over filmens mest komplekse figur, Stephen – Candies aldrende hushovmester, der trods sin status som slave opretholder plantagens brutale hierarki. Jackson gør Stephen intimiderende, forræderisk og tragisk på én gang.
Rundt om de fem hovedroller finder vi en perlerække af mindeværdige biroller og cameos: Don Johnson skaber kulørt sydstatskarikatur som Spencer “Big Daddy” Bennett, mens Walton Goggins bringer sadistisk intensitet til håndlangeren Billy Crash. Bruce Dern dukker op som Djangos tidligere slaveejer Old Man Carrucan, og den originale Django, Franco Nero, har en elegant nik-til-fortiden-cameo som italieneren Amerigo Vessepi. Jonah Hill leverer kort komik som “Bag Head #2” under det kaotiske natlige lynchmøde, og instruktør Quentin Tarantino selv kigger forbi i en mindre – og bogstavelig talt eksplosiv – rolle.
Filmens persongalleri afrundes af to særlige grupper. Først “Tracker-holdet”, de nådesløse dusørjægere, spillet af Zoë Bell, Michael Bowen, Robert Carradine, Jake Garber, Ted Neeley, James Parks og Tom Savini – et kuld af hærdede ansigter, der emmer af klassisk western-mytologi. Dernæst møder vi medarbejderne fra The LeQuint Dickey Mining Co., portrætteret af Michael Parks, John Jarratt og Tarantino selv; et bittert symbol på den skæbne, der venter slaver, når ingen længere kan profitere på deres arbejdskraft.
Tilsammen skaber dette ensemble et farverigt, urovækkende og ofte humoristisk portræt af det amerikanske syd på tærsklen til borgerkrigen – og giver Django Unchained sin helt særlige puls.
Bag om filmen: fakta, genre og produktion
Quentin Tarantinos Django Unchained er i sin essens et hævndrama forklædt som en revisionistisk western. Handlingen følger den tidligere slave Django, der – hjulpet af den excentriske dusørjæger og tidligere tandlæge Dr. King Schultz – kæmper sig igennem sydstaternes bomuldsplantager for at befri sin hustru, Broomhilda, fra den nådesløse plantageejer Calvin Candie. Undervejs forvandler fortællingen sig til en lige dele brutal og humoristisk kærlighedshistorie, hvor Tarantinos velkendte dialog og stiliserede vold hele tiden ligger og ulmer under overfladen.
Fakta i tal: Filmen fik amerikansk premiere første juledag 2012 (25.12.2012) og strækker sig over 166 minutters spilletid. Genremæssigt befinder den sig i krydsfeltet mellem drama og western, men inkluderer også klare elementer af komedie og spaghetti-western-nostalgi. Den er indspillet primært på engelsk, men indeholder passager på både fransk og tysk, hvilket understreger filmens europæiske inspirationskilder. Oprindelseslandet er USA.
Bag kameraet: Instruktøren er – naturligvis – Quentin Tarantino selv, mens produktionen blev båret af et stærkt producerteam bestående af Stacey Sher, Reginald Hudlin og Pilar Savone. Tarantino vandt sidenhen en Oscar for bedste originale manuskript, mens Christoph Waltz modtog statuetten for sin portrættering af Dr. Schultz.
Produktion og selskaber: The Weinstein Company stod i spidsen for finansieringen sammen med Columbia Pictures, og optagelserne fandt sted på en række ikoniske western-lokationer i både Californien, Louisiana og Wyoming. Lydsporet blander Ennio Morricone-klassikere med moderne hiphop – et greb, der blev et varemærke for filmens cool, anakronistiske tone.
Som kuriosum medvirker Franco Nero – den oprindelige Django fra 1966 – i en cameo, ligesom Tarantino selv kigger forbi som (meget sprængfarlig) minearbejder i The LeQuint Dickey Mining Co. Disse små meta-blink er en del af filmens legesyge univers, hvor historisk realisme får selskab af rendyrket pulp-fiktion. Resultatet er en film, der både hylder og udvider western-myten – og som i dag betragtes som en af Tarantinos mest populære værker.