Din krop laver mirakler, når du er gravid – men nogle gange sender den også advarselssignaler, du ikke må overse.

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi) rammer kun få procent af alle gravide, men kan udvikle sig hurtigt og få alvorlige konsekvenser for både mor og barn. Alligevel forveksles de første tegn ofte med “almindelige” graviditetsgener – og så kan kostbar tid gå tabt.

I denne guide får du svar på:

• Hvad svangerskabsforgiftning egentlig er (og hvorfor navnet er misvisende)
• De symptomer du aldrig må ignorere – og hvornår du skal ringe 112
• Hvem der er i størst risiko, og hvad du selv kan gøre for at forebygge
• Hvordan tilstanden diagnosticeres og behandles – trin for trin
• Hvilke følger præeklampsi kan få for dig og dit barn, både nu og på længere sigt

Kort sagt: Jo tidligere du kender tegnene, jo bedre kan du beskytte dig selv og dit lille menneske. Læs videre, og bliv klædt på til at handle, hvis kroppen banker på med de forkerte signaler.

Hvad er svangerskabsforgiftning (præeklampsi)? + vigtig disclaimer

Indholdet her er generel information og kan ikke erstatte personlig rådgivning fra læge eller jordemoder. Søg straks hjælp hos dit fødested/jordemoder eller ring 112 ved akutte symptomer som ny/svær hovedpine, synsforstyrrelser, smerter i øverste del af maven eller under højre ribbenskant, åndenød/brystsmerter, udtalt uro/forvirring, meget lidt urin – eller hvis barnet bevæger sig markant mindre end normalt.

Svangerskabsforgiftning – også kaldet præeklampsi – er en graviditetsspecifik tilstand, som først kan opstå efter uge 20 hos en kvinde, der hidtil har haft normalt blodtryk. Tilstanden defineres ved:

• Blodtryk ≥ 140/90 mmHg  og 
• Protein i urinen (proteinuri) og/eller forstyrrede blodprøver (lever-, nyre- eller koagulationspåvirkning).

Fordi flere organsystemer kan blive involveret, taler man om en multi-organsygdom.

Hvor hyppig er præeklampsi?

Ca. 2-4 % af alle graviditeter udvikler præeklampsi (Sundhed.dk 2-3 %; Netdoktor 3-4 %).

“forgiftning” – Men ikke som vi normalt forstår det

Navnet er misvisende – der er ingen gift involveret. Problemet starter tidligt i graviditeten, hvor moderkagen (placenta) ikke udvikler sig optimalt. Den nedsatte blodgennemstrømning får moderkagen til at frigive signalstoffer, som gør blodkarrene i moderens krop smallere. Resultatet er forhøjet blodtryk og de øvrige symptomer, vi kalder præeklampsi.

Når det typisk viser sig – Og de alvorlige variationer

• Tilstanden ses hyppigst i den sidste måned før termin.
• Sjældnere kan den starte tidligere eller – i få tilfælde – efter fødslen (postpartum-præeklampsi).
• Ubehandlet kan svær præeklampsi udvikle sig til:
  • Eklampsi: kramper med bevidstløshed.
  • HELLP-syndrom: Hemolyse, Elevated Liver enzymes, Low Platelet count.

Kendt i tide og håndteret korrekt er udsigterne for både mor og barn som regel gode. Derfor er regelmæssige kontroller hos jordemoder og læge – og hurtig reaktion på symptomer – helt afgørende.

Kend tegnene: Symptomer du ikke må ignorere

Svangerskabsforgiftning kan snige sig ind – nogle gravide mærker ingen symptomer, før tilstanden opdages ved de rutinemæssige målinger hos læge eller jordemoder. Alligevel er der en række faresignaler, du aldrig må overse.

Mest almindelige symptomer

• Ny eller tiltagende, svær hovedpine
• Synsforstyrrelser – prikker, lysglimt, sløret eller tåget syn
• Almen utilpashed, uro eller ubehag i kroppen
• Kvalme og eventuelt opkast
• Smerter eller trykken i øverste del af maven eller under højre ribbenskant
• Hævelser (ødemer) i ben, hænder og/eller ansigt samt pludselig vægtstigning pga. væske
  • Let hævelse sent i graviditeten er almindelig, men hurtig, udtalt og generaliseret hævelse – især i ansigt og hænder – er bekymrende

Andre mulige tegn

• Svimmelhed
• Åndenød eller trykken for brystet
• Nedsat eller meget sparsom vandladning

Forvarsler på kramper (eklampsi)

• Intens, vedvarende hovedpine
• Markante synsforstyrrelser
• Udtalt uro, irritabilitet eller sløret bevidsthed
• Meget lidt eller ingen urin

Hold øje med barnet: Hvis du mærker færre eller ændrede fosterbevægelser, kan det være tegn på, at moderkagen ikke fungerer optimalt. Kontakt straks dit fødested.

Husk: Blodtryk ≥ 140/90 mmHg efter uge 20 er for højt i graviditeten og skal vurderes af fagpersonale.

Handlevej

• Oplever du nogen af ovenstående symptomer: Ring til jordemoder eller fødested med det samme.
• Ved svære symptomer – fx synspåvirkning, stærke mavesmerter, åndenød, brystsmerter eller bevidsthedspåvirkning – ring 112.

Kilder: Sundhed.dk; Netdoktor

Hvem er i risiko – og kan det forebygges?

Selv om svangerskabsforgiftning kan opstå hos enhver gravid, kender vi en række velunderbyggede faktorer, som øger risikoen. Kender du dine risikofaktorer, kan du og din læge tidligt iværksætte ekstra kontrol – og i nogle tilfælde forebyggende behandling.

De vigtigste risikofaktorer

• Første graviditet
• Tidligere præeklampsi
• Graviditet efter ægdonation
• Flerfoldsgraviditet (tvillinger, trillinger …)
• Kronisk forhøjet blodtryk før graviditeten
• BMI > 30 (overvægt)
• Kronisk nyresygdom
• Diabetes type 1 eller 2
• Visse autoimmune/bindevævssygdomme – fx systemisk lupus erythematosus (SLE) eller antifosfolipidsyndrom
• Tidligere hjerte-karsygdom eller anden bindevævssygdom hos moderen

Genetik spiller også ind
Ifølge Sundhed.dk har døtre til mødre med eklampsi 6-7 gange højere risiko for selv at blive ramt. Netdoktor nævner desuden, at sygdommen kan forekomme hyppigere, hvis der er præeklampsi i både kvindens egen og partnerens familie.

Hvor sandsynligt er det at få det igen?
Hvis du før har haft præeklampsi, er risikoen for et nyt forløb anslået til ca. 10-30 % (Sundhed.dk) og op til 10-40 % (Netdoktor) – men forløbet bliver ofte mildere og viser sig senere i graviditeten næste gang.

Kan svangerskabsforgiftning forebygges?

Man kan ikke selv garantere at undgå præeklampsi, men forskning viser, at lavdosis acetylsalicylsyre (ASA) 150 mg dagligt kan sænke risikoen for de gravide, der er i højest farezonen – forudsat at behandlingen startes tidligt (uge 10-12) og stoppes tre uger før termin.

ASA anbefales typisk til gravide med én eller flere af nedenstående tilstande:

• Tidligere svær præeklampsi
• Graviditet ved ægdonation
• Flerfoldsgraviditet
• Kendt kronisk nyresygdom
• Præ-eksisterende hypertension
• Diabetes type 1 eller 2
• Autoimmune sygdomme (fx SLE, antifosfolipidsyndrom)
• BMI > 30

Vigtigt: Start aldrig ASA på egen hånd – beslutning og dosering skal altid aftales med din læge eller fødselslæge.

Gode vaner gavner – men kan ikke stå alene
Rygestop, varieret kost, sund vægt og regelmæssig motion støtter dit hjerte-kar-system og dit generelle velbefindende, men de erstatter ikke den forebyggende medicin hos højrisikogravide.

Kilder: Sundhed.dk; Netdoktor

Sådan opdages og behandles præeklampsi: målinger, prøver og beslutning om fødsel

Diagnosen stilles kort og kontant: Har du efter uge 20 et blodtryk på ≥ 140/90 mmHg – og har du tidligere haft helt normalt blodtryk – skal der straks tjekkes for protein i urinen og/eller unormale blodprøver (lever-, nyre- eller trombocyttal). Kombinationen giver diagnosen præeklampsi.

Sådan bliver du undersøgt ved mistanke

1. Rutinekontrollen: Ved hver jordemoder- eller lægebesøg måles blodtryk og urinstix.
2. Gentagelse efter hvile: Er trykket højt, gentages målingen efter ca. 10 min. ro – stress, smerter og snak kan snyde.
3. Korrekt urinprøve: Midtstråleurin eller døgnurin sikrer, at udflåd ikke giver falsk protein-udslag.
4. Blodprøver: Lever- og nyreværdier samt trombocytter vurderes.
5. Foster- og moderkagecheck:
   • Klinisk vurdering og lytning til hjertelyd / CTG
   • Ultralyd for vækst og blodgennemstrømning (Doppler)

Forløbsplan – hvad sker der, hvis du får diagnosen?

• Let præeklampsi (stabilt BT ≤ 150/100 mmHg, gode blodprøver)
  • Ofte ambulant kontrol 1-3 gange/uge
  • Ro, sygemelding og evt. blodtrykssænkende medicin
• Svær præeklampsi (BT > 160/110 mmHg, aftagende blodprøver eller symptomer)
  • Indlæggelse til tæt overvågning
  • Intravenøs magnesiumsulfat for at forebygge kramper
  • Binyrebarkhormon (før uge 34) for at modne barnets lunger

Hvornår skal der fødes?

• Let præeklampsi: Igangsættelse anbefales i uge 37-38. Opdages tilstanden først efter uge 38, fødes der som regel hurtigst muligt.
• Alvorlig præeklampsi: Tidlig forløsning kan være nødvendig – vurderes dag for dag. Vaginal fødsel foretrækkes, men kejsersnit vælges, hvis mor eller barn ikke tåler ventetid eller pressefasen.

Efter fødslen – stadig vigtigt at holde øje

• Blodtrykket falder ofte til normalt i løbet af timer-dage, men kan være forhøjet 2-4 uger.
• Er BT fortsat forhøjet > 12 uger postpartum, kaldes det kronisk hypertension.
• Præeklampsi kan sjældent starte efter fødslen – derfor måles blodtryk også på barselsgangen, og du skal reagere på de samme faresignaler (hovedpine, synsforstyrrelser, smerter i øvre mave osv.).

Er du i tvivl om symptomerne forværres – kontakt straks fødestedet. Ved svær hovedpine, synsforstyrrelser, åndenød eller stærke mavesmerter: ring 112.

Kilder: Sundhed.dk; Netdoktor.dk

Følger for mor og barn – nu og på sigt, og hvordan du passer på hjertet efter fødslen

• Væksthæmning (IUGR): Nedsat blodgennemstrømning i moderkagen betyder, at barnet kan få for lidt ilt og næring og derfor vokse for lidt. De fleste børn klarer sig dog uden varige mén, hvis der handles i tide.
• For tidlig fødsel: Er barnets trivsel truet, eller bliver mors tilstand alvorlig, kan det være nødvendigt at sætte fødslen i gang eller foretage kejsersnit før terminen. Moderne neonatal behandling giver gode overlevelses- og trivselsmuligheder.
• Akut løsning af moderkagen (abrubtio placentae): Forekommer sjældent, men kan medføre pludselige mavesmerter og blødning og kræver øjeblikkelig indgriben.

Mor – Akutte og sjældne komplikationer

• Let præeklampsi: Uden komplikationer giver den oftest ingen senfølger.
• Eklampsi: Kramper og bevidstløshed hos mor – et akut, men sjældent forløb (0,5-1,5/1.000 graviditeter).
• HELLP-syndrom: Ødelæggelse af røde blodlegemer, forhøjede levertal og lavt blodpladetal. Rammer ca. 1 ud af 22 med præeklampsi (Sundhed.dk).

Langtidsrisiko for mor: Pas især på hjertet

Forskning viser, at kvinder med tidligere svangerskabsforgiftning har:

• 2-4 gange øget risiko for vedvarende forhøjet blodtryk.
• Øget risiko for hjerte-kar-sygdom, blodprop i hjerte eller hjerne – og risikoen stiger med sværhedsgraden af præeklampsien (kilde: Hjerteforeningen).

1. Bestil tid hos egen læge 3-6 måneder postpartum til kontrol af blodtryk, kolesterol, blodsukker og vægt samt drøftelse af hjerte-kar-risiko.
2. Hold øje med blodtrykket: Er det fortsat forhøjet > 12 uger efter fødslen, betragtes det som kronisk hypertension og skal behandles.
3. Sund livsstil:
   • Rygestop
   • 30 min. moderat motion dagligt (fx rask gang, cykling, svømning)
   • Hjerte-venlig kost med grønt, fuldkorn, fisk og begrænset salt
   • Stræb efter BMI < 25 – få evt. henvisning til diætist
4. Følg nye anbefalinger: Flere lande har allerede retningslinjer for langtidsopfølgning; det forventes også i DK. Aftal individuel plan med din læge, da forskning og guidelines opdateres løbende.

Næste graviditet – Sådan mindsker du risikoen

Kilder: Sundhed.dk, Hjerteforeningen, Netdoktor