Udgivet i Sundheds-Mor

Sådan behandler du delte mavemuskler (rectus diastase) efter graviditet

Af Alttilmor.dk

Din krop har netop udført et mirakel - men måske følger spejlbilledet og fornemmelsen i maven ikke helt med. Er du blevet mødt af en lille “bule” midt på maven, når du rejser dig fra sofaen, eller føles alting bare mere ustabilt end før graviditeten? Du er langt fra alene. Op mod 60 % af nybagte mødre oplever rectus diastase - populært kaldet delte mavemuskler - i månederne efter fødslen.

Alt til Mor skærer vi igennem myter, frygt og forvirring og giver dig konkrete redskaber til at hele og styrke din core på en sikker måde. I denne guide får du svar på:

  • Hvad en rectus diastase egentlig er - og hvorfor den ikke handler om en perfekt flad mave.
  • Den blide test, du kan lave derhjemme for at tjekke din egen mave - og hvornår faglig hjælp er guld værd.
  • Hvordan vejrtrækning og bækkenbund er nøglen til at samle maven igen - også før du overhovedet tænker på planker.
  • Et trin-for-trin træningsforløb, der vokser med dig og din hverdag med baby.
  • Hverdags-hacks, der beskytter din mave, mens du løfter, ammer og (forhåbentlig) får lidt søvn.

Uanset om du er seks uger eller seks måneder postpartum, kan du tage styringen over din egen heling allerede i dag. Lad os dykke ned i, hvordan du - skånsomt men effektivt - kan behandle delte mavemuskler og genfinde styrken i din kerne.

Forstå rectus diastase: hvad er det, og hvorfor opstår det?

Under en graviditet vokser livmoderen op til 1.000 gange sin normale størrelse. For at gøre plads giver kroppens bindevæv sig - især linea alba, den senestribe der forbinder de to lige mavemuskler (rectus abdominis). Når dette væv strækkes, kan de to muskelbuge glide fra hinanden. Det kaldes rectus diastase, eller i daglig tale “delte mavemuskler”.

Hvorfor opstår diastase?

  1. Mekanisk pres: Barnets vækst, fosterhinder, moderkage og øget mængde fostervand presser indefra.
  2. Hormonel påvirkning: Relaxin, progesteron og østrogen blødgør led og bindevæv - også linea alba - så bækken og bugvæg kan give sig.
  3. Individuelle faktorer: Genetik, antal graviditeter, flerfoldsgraviditet, kropsbygning og aktiviteter/arbejde under graviditeten spiller ind.

Hvad er normalt efter fødslen?

Efter fødslen begynder kroppen spontant at hele. Mange vil stadig have et synligt eller mærkbart “gab” de første 6-8 uger. Hos størstedelen ses betydelig forbedring inden for det første halve år, men helingen kan fortsætte i 12‒18 måneder. Et lille mellemrum (< 2 cm) kan være helt normalt og funktionsdygtigt.

Typiske tegn du kan opleve

  • Buling / doming i midtlinjen, især når du hoster, rejser dig fra liggende eller laver visse øvelser.
  • Følelse af træthed eller “tomhed” i mave og lænd.
  • Spændinger eller smerter omkring navlen, i lænden eller bækkenet.
  • Nedsat core-kontrol, som kan vise sig som ustabilitet ved løft eller problemer med at holde på luft/urin under belastning.

Myter vs. Fakta

MyteFakta
“Hvis afstanden er over 2 fingerbredder, skal jeg opereres.” Afstand alene bestemmer ikke behovet for operation. Funktionel spændstighed og kontrol er vigtigere.
“Alle maveøvelser er farlige efter fødslen.” Det handler om hvordan og hvor meget. Progressiv, kontrolleret belastning er nødvendig for heling.
“Jeg må ikke løfte mit barn, før kløften er lukket.” Med korrekt teknik og trykstyring må du gerne løfte - det træner faktisk din core i hverdagsfunktion.
“Diastase giver altid smerter.” Nogle har smerter, andre ingen. Fokusér på styrke, udholdenhed og kropskontrol frem for frygt for smerte.
“Jo strammere støttebælte, jo hurtigere heling.” Bælter kan være en midlertidig støtte, men vævet skal styrkes aktivt gennem vejrtrækning og træning.

Funktion frem for millimeter

Nyere forskning peger på, at det afgørende er, hvor spændstigt og responsivt linea alba er, samt hvordan de dybe kernemuskler og bækkenbunden arbejder sammen om at styre det indre bugtryk. En smal, men eftergivelig midtlinje kan give flere gener end en bredere, men fast og tryk-tolerant midtlinje.

Målet er derfor ikke nødvendigvis at “lukke kløften” helt, men at genskabe et effektivt kropsligt samspil, så du kan:

  • trække vejret frit uden overdreven mavebule,
  • løfte, lege og dyrke motion uden smerter, lækage eller doming,
  • føle dig stærk og stabil i hverdagen og under træning.

I de følgende afsnit dykker vi ned i, hvordan du vurderer din diastase sikkert, genoptræner kernemuskulaturen trin for trin og integrerer strategier i din hverdag - så du kan komme videre med en funktionel, stærk og selvsikker mave.

Sikker selvvurdering: sådan tjekker du dit mave-gap og hvornår du søger hjælp

  1. Forbered dig
    Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne i gulvet. Placér én hånd på din mave, lige over navlen, og den anden ved siden af kroppen, så du er afslappet. Træk vejret roligt et par gange.
  2. Tjek i hvile
    Mens du udånder, lad 2-3 fingerspidser glide lodret ned i midtlinjen mellem de to lige mavemuskler (rectus abdominis). Start ca. 2 cm over navlen, fortsæt til navlen og slut 2 cm under.
    • Mærk både afstand (hvor mange fingre der er plads til) og spændstighed (hvor ‘fast’ bindevævet i bunden føles).
    • Et “blødt” eller “hængende” hul kan betyde nedsat spændstighed, selv om afstanden er lille.
  3. Tjek ved let spænding
    Hold fingrene i midtlinjen. Løft langsomt hoved og skuldre et par centimeter fra underlaget, som om du skulle kigge mod knæene (ikke et fuldt sit-up). Udånd samtidig.
    • Fornemmer du, at fingrene bliver “klemt” let, og bindevævet spænder op? Godt tegn.
    • Føler du i stedet en buling/doming under fingrene, eller glider de længere ned i et blødt hul? Så mangler du endnu kontrol.
  4. Gentag i forskellige zoner
    Mavemusklerne kan være mere delte visse steder (typisk ved navlen), så lav testen i hele linjen fra brystben til skamben. Notér forskelle.

Hvad skal jeg holde øje med?

  • Spændstighed: Midtlinjen skal gradvist føles fastere, som en trampolin-dug, når du spænder let op.
  • Kontrol: Kan du aktivere bækkenbund og dybe mavemuskler uden at “presse ud” mod fingrene?
  • Symptomer: Rygsmerter, følelsen af at “falder fra hinanden” i kernen, lækage ved host/nys eller tyngdefornemmelse i underlivet.

Afstanden alene siger ikke alt. Mange kvinder har 2 - 3 fingerbredder i flere måneder efter fødslen, men fungerer fint, hvis bindevævet er spændstigt og de kan styre trykket i maven.

Hvornår bør du søge faglig hjælp?

  • Smerter eller ubehag i mave, ryg eller bækken, der varer mere end et par uger.
  • Vedvarende, synlig buling eller doming - uanset hvor lille selve afstanden er.
  • Lækage af urin, luft eller afføring, tyngdefornemmelse i bækkenbunden eller tegn på prolaps.
  • Navlebrok eller mistanke herom (frembulende navle, øm knude).
  • Manglende fremgang trods målrettet træning i 6-8 uger.
  • Usikkerhed efter kejsersnit, smertefuldt ar eller føleforstyrrelser.

Hvem kan hjælpe?

En specialiseret fysioterapeut i kvindesundhed eller gynobs-fysioterapeut kan:

  • Foretage en grundig klinisk vurdering af diastasen (afstand, dybde, bindevævsstyrke).
  • Tjekke bækkenbunds- og kernestyrke med ultralyd/biofeedback.
  • Lave et individuelt trænings- og hverdagsprogram, inkl. vejledning i vejrtrækning og trykstyring.
  • Vurdere behov for midlertidige hjælpemidler som støttebælte, tape eller indlæg.
  • Koordinere med læge, hvis operation eller yderligere udredning er nødvendig.

Jo tidligere du får kvalificeret vejledning, jo lettere er det at genvinde funktionel styrke - men det er aldrig for sent at arbejde med din diastase. Lyt til kroppen og søg støtte, når noget ikke føles rigtigt.

Grundstenene i behandling: vejrtrækning, bækkenbund og core-kontrol

Når du trækker vejret dybt ned i maven i stedet for højt op i brystet, skaber du et jævnt indre tryk, der støtter både bækkenbund og mavemuskler uden at presse linea alba unødvendigt.

  1. Læg dig på ryggen med knæene bøjet og fødderne i gulvet. Læg én hånd på brystet og én på maven.
  2. Inhalér langsomt gennem næsen. Læg mærke til, at hånden på maven løfter sig, mens brystet forbliver relativt stille.
  3. Ved udånding gennem munden lader du ribbenene glide nedad/indad, mens mavens bløde spænding let ”smelter” ind mod rygsøjlen.
  4. Gentag 5-8 rolige vejrtrækninger et par gange om dagen - gerne før andre øvelser.

Tip: Tænk ”fylde - luk - løft”: fyld maven, luk ribbenene, løft bækkenbunden.

Bækkenbund & transversus abdominis - Dit indre korset

Bækkenbunden (BB) og den dybeste mavemuskel, Transversus Abdominis (TVA), arbejder som et 360° støttebælte. Lær dem at tænde blidt - ikke maksimalt - så bindevævet kan hele.

  1. Aktivér bækkenbunden: Forestil dig, at du stopper en tissestråle og løfter et blåbær op vaginalt/analt.
  2. Læg en hånd lige indenfor hoftebenet. Når du løfter BB, mærker du en mild spænding under hånden - som om du lukker en lynlås i underlivet og op mod navlen.
  3. Hold aktiveringen i 5-8 sek. mens du trækker vejret roligt. Slap helt af mellem hver gentagelse.

Start med 5 gentagelser, 2-3 gange dagligt. Når det er let, kan du integrere samme koordination i andre øvelser (f.eks. heel slides eller bird dog).

Neutral kropsholdning & ribbenskontrol

  • Neutral lænd: Tænk en let svajet lænd, hvor skambenet og nederste ribben er i samme ”vandlinje”.
  • Ribben nede - ikke ind: Undgå at ”stritte” med ribbenene fremad; forestil dig, at nedre ribben holder ”håndfladekontakt” med den usynlige bordplade foran dig.
  • Stolt bryst, afspændte skuldre: Træk skulderbladene let bagud/nedad, så nakken slipper spændinger.

En god holdning fordeler trykket, så linea alba ikke konstant overstrækkes.

Tempo, belastning og progression

Helingen styres af kvalitet over kvantitet:

  • Langsomt tempo i starten → giver tid til at mærke doming eller tab af kontrol.
  • Progression: Øg kun vægt, range eller kompleksitet, hvis du kan holde:
    • flad/mildt indad buet midtlinje
    • normal vejrtrækning
    • ingen smerte eller urinlækage
  • Regel: Mister du kontrol én gentagelse, så skru ned næste sæt eller næste træning.

Undgå doming i hverdagen

Doming (en lille kegle midt på maven) signalerer for stort tryk mod linea alba.

  1. Host/nys: Placer hånden over navlen, lav et hurtigt BB-løft (”knib, før du nyser”).
  2. Rejse/sætte dig: Rul om på siden (log-roll), pres dig op med armene i stedet for en direkte ”sit-up”.
  3. Løft: Hold baby/bærepose tæt ind til kroppen, ånd ud idet du løfter og aktiver BB+TVA let.
  4. Bæring: Skift arm ofte, undgå at hænge på ét hofteknæk.

Små justeringer som disse mindsker dagligt stress på midtlinjen og giver musklerne ro til at genetablere spændstighed.

Husk: Konsistens slår intensitet. Et par minutters fokuseret vejrtrækning og BB/TVA-øvelser dagligt gør en betydelig forskel på 6-12 uger.

Trin-for-trin træning (0–12+ uger): øvelser, progression og hvad du bør undgå

Din krop er i akut heling. Målet er at ):

  1. Diafragmatisk vejrtrækning
    Læg dig på ryggen med let bøjede knæ. Placer hænderne på brystkassen og lige under navlen.
    Sådan: Indånd gennem næsen, føl ribbenene udvide sig 360°. Udånd gennem let spidsede læber, lad navlen smelte ned mod rygsøjlen. 1 - 2 × 10 bevidste vejrtrækninger, flere gange dagligt.
  2. Bækkenbunds + TVA-aktivering (“lift & wrap”)
    På udåndingen løft bækkenbunden blidt som en elevator opad og “sno” den dybe tværgående mavemuskel rundt om taljen. Slip helt på indånding. 1 × 8-10, 1-2 gange/dag.
  3. Log-roll og sideleje
    Brug hele kropsenheden til at rulle om på siden, pres dig op med arme. Undgå at “sit-uppe” dig ud af sengen.

Fase 2 - 2-6 uger: Mild aktivering og stabilitet

Målet er kontrol uden doming eller smerte. Fortsæt øvelser fra fase 1 og tilføj:

  • Heel slides (en fod glider ud og ind mens core holdes flad)
  • Kneeling plank på væg/bord (10-20 sek., fokus på vejrtrækning)
  • Glute bridge med vejrtrækningsfokus
  • Side-lying clam shells (hofte- og baldestyrke)

Dosering: 2-3 sæt á 8-12 langsomme gentagelser, 3-4 dage om ugen.

Fase 3 - 6-12 uger: Kontrolleret core-arbejde og balancetræning

Når linjen mellem mavemusklerne føles spændstig under let spænding, og du kan hoste/løfte baby uden doming:

  1. Dead bug-varianter (arme/ben alterneres)
  2. Bird dog (fra alle fire, stræk diagonal arm/ben)
  3. Modified side plank (knæ)
  4. Goblet squat til boks (let belastning, fokus på udånding i opstigning)
  5. Bækkenløft med ét ben støttet

Start med 2 sæt á 6-8 reps, øg gradvist til 3 sæt á 10-12. Hold 48 timers restitution mellem tungere pas.

Fase 4 - 12+ uger: Funktionelle løft og dagligdags performance

Når du kan udføre ovenstående øvelser symptomfrit, introduceres:

  • Front load carry / farmer’s carry (baby/bæresele eller kettlebell)
  • Hofte-dominerede løft (rumænske dødløft med let vægt)
  • Walking lunges med core-trykstyring
  • Hel plank (på tæer) - start med korte (10-15 sek.) intervaller
  • Rotationsøvelser (pallof press, bånd-chops)

Bliv kun i denne fase, hvis ingen af følgende opstår: smerte, buling, lækage eller følelse af “trækken” i ar/kejsersnit.

Kriterier for progression

KriterieHvad du skal kunne
KontrolLinea alba holdes jævn/spændstig under bevægelse uden doming.
SymptomfriIngen smerter/lækage/tyngdefornemmelse.
ÅndedrætskoordinationKan udånde gennem kraftdelen af øvelsen.
TræthedKan gentage næste dag uden øget ømhed i midtlinjen.

Tegn på at skalere ned

  • Synlig/tydelig buling eller fold på midtlinjen
  • Smerter i ryg, mave, bækken eller ar
  • Urin- eller luftlækage
  • Følelse af “kollaps” i bækkenbunden når du løfter

Tilpasninger efter kejsersnit

  • Vent til arret er lukket og godkendt af sundhedsperson (typisk 6-8 uger) før øvelser med belastning over navlen.
  • Brug puder til støtte ved bagoverliggende øvelser de første uger.
  • Prioritér arvævsmobilitet (blide cirkler omkring arret) når det er helet.
  • Start med kortere intervaller (5-8 gentagelser) og længere pauser.

Øvelser du foreløbigt bør undgå

Indtil du opfylder alle kriterier for progression:

  • Lange eller dynamiske planker (over 30 sek.)
  • Traditionelle sit-ups/crunches, V-sit-ups
  • Benløft med strakte ben fra ryg- eller hængende position
  • Tungere Olympiske løft uden individuel vejledning

Husk: Rejsning, bæring, hoste og grin er også “core-øvelser” i hverdagen. Brug udånding og bækkenbundsløft på de tunge tidspunkter. Lyt til kroppen, og konsulter en fysioterapeut med speciale i kvindesundhed, hvis du er i tvivl.

Hverdagsstrategier, støtte og næste skridt

Øvelserne på stuegulvet er vigtige, men dine mange små bevægelser i løbet af dagen har mindst lige så stor betydning for, hvordan linea alba heler. Brug derfor nedenstående strategier som “mikro-træning” for mave og bækkenbund.

  1. Log-roll, når du rejser dig fra sengen/madrassen:
    Rul om på siden, træk knæene let ind, pres håndfladen i madrassen og skub dig op i siddende frem for at lave et “sit-up”.
  2. Løfteteknik: tæt ind, smallt standpunkt
    Inden du løfter: træk vejret ind - på udåndingen aktiverer du bækkenbund + den dybe tværgående mavemuskel (“knib & korset”). Hold barnet/indkøbsposen tæt ind til din krop, bøj i hofter/knæ og skub gulvet væk med fødderne, mens du ånder ud.
  3. Bær baby tæt og i midtlinjen:
    Brug slynger eller ergonomiske seler, så du undgår at hænge på ét hofteben. Variér side og højden på bæreselen for at mindske ensidig belastning.

Amme- & fodringspositioner uden unødig mavepres

  • Støt albuer og underarme på puder, så skuldrene kan slappe af og maven ikke “hænger”.
  • Læn dig ind mod baby frem for at runde lænden og “krumme” maven frem.
  • Sideleje-amning kan være en god pause for både mave og bækkenbund.

Tarmvaner der skåner linea alba

  • Sid med fødderne på en lille skammel (knæene let over hofterne) for at rette endetarmen ud.
  • Træk vejret ind, og pust ud langsomt, mens du kniber let i bækkenbunden i stedet for at “presse”.
  • Fibre (grønt, fuldkorn), nok væske og let bevægelse forebygger forstoppelse - en af de største “bugtryks-syndere”.

Livsstil der fremmer heling

Søvn / restitution: Små lure og hjælp udefra (partner, bedsteforældre) styrker kollagen­produktionen.
Stresshåndtering: Gå-ture, åndedrætsøvelser eller 5 minutters stræk inden sengetid dæmper kortisol, som ellers kan bremse vævsheling.
Ernæring: Protein (1,2-1,5 g/kg kropsvægt), C-vitamin, zink og Omega-3 fedtsyrer giver byggesten til bindevævet.

Støttebælter, tape & co.

Et let elastisk bind eller kinesiotape kan give midlertidig støtte og kropsbevidsthed i de første uger. Brug dem som feedback - ikke som en erstatning for musklernes arbejde. Aftal varighed og placering med en autoriseret fysioterapeut.

Når operation kan blive aktuelt

Kirurgi overvejes som regel først, når der er gået 12-18 måneder, og målrettet træning ikke har forbedret funktion, eller hvis der er udtalt brokdannelse/smerte. Tal med egen læge og få en henvisning til specialiseret plastikkirurgisk afdeling - og husk, at et velopbygget præ-hab program giver bedre resultater postoperativt.

Tag næste skridt

Husk: ingen to maver er ens. Hold fokus på funktion, ikke udelukkende millimeter.